Børnene må selv vælge, hvad deres børneopsparing skal gå til

Hvad er den bedste start på livet, du kan give dit barn? Jeg ville svare, det er at give ham eller hende en børneopsparing i banken, i hvert fald, hvis vi taler penge. Jeg har selv givet begge mine børn sådan en hver, umiddelbart efter, de blev født, og jeg indbetaler det maksimale beløb, så vidt det er muligt, hvert år til dem begge to.

Jeg har valgt at oprette en børneopsparing til dem hver for først og fremmest at sikre dem økonomisk, men også for at gøre livet lidt lettere for dem, når de skal flytte hjemmefra og til at studere. Jeg synes helt sikkert, at mine børn skal have muligheden for selv at vælge, hvad de vil bruge deres penge til, selv om jeg nok får svært ved at forholde mig til det, hvis de vælger at bruge pengene på en bil fremfor studie eller lejlighed.

Jeg tror, at folk, der har haft en børneopsparing oftest bruger pengene på indskud til lejlighed, møbler eller lignende, hvilket da også er smart. Jeg tror dog, at vi vil tage en snak med vores børn, om hvad pengene eventuelt kan gå til, men stadig lade det være deres endelige beslutning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *